God dag…

Gennem min tid i detailbranchen var der en del af handlen, der altid fascinerede mig: Kundeservice! Fra at lære at smile gennem telefonen som supporter, til det gode salg henover disken. Fra radio/tv over hjemmesider og services til dyrt jagtudstyr og som souschef i en Fakta, var mantraet at jeg ikke kun sælger en vare, men mere en god oplevelse!

Det gav rigtig mange sjove oplevelser, når man rejser sig og bukker for kunderne i den lille lokale Fakta, eller når kunden samme sted “lige skal have en pakke smøger med hjem til manden” – og man som kassemedarbejder kan huske, at han ryger Prince! Eller når den kvindelige kunde på 89 bliver bedt om at vise ID så jeg kan forsikre mig om at hun er over 18. Jeg fik lov til at stå for oplæring af nye medarbejdere, og vi satte en ære i at vores personale ikke gjorde brug af “så må du have en fortsat god dag” Det lyder som en god og fin måde at sende kunden tilbage ud i verden på… Men! Vi aner jo reelt set ikke om hunden lige er skredet med en anden, om mandens nye bryster er punkteret eller om børnebørnene har valgt din gryderet fra til fordel for økologisk tofu og vindfrikadeller; og sådan en dag skal man være varsom med at kalde god, endsige ytre en forhåbning om at den må fortsætte…

Derfor var der dagligt små præmier til den sødeste afskedshilsen til kunden. Det medførte en sand storm af kreative forslag, der alle bidrog til en fantastisk stemning i butikken. En ungarbejder mødte op på arbejde iført bowlerhat, bare lige for at han kunne tage den af og hilse kunderne velkommen ved kassen. En anden kunne noget med at give kunderne en oplevelse af at han havde siddet hele dagen og bare ventet på, at netop DU skulle komme hen til kassen med dine varer. Når han sad i kassen var der sjældent folk, der brokkede sig over ventetid, for det gjorde dagen god lige at hilse på ham og ikke mindst blive hilst på.

Butikken blev brugt til nye ledere i Fakta som et eksempel på en godt lokal forankret butik, der i høj grad både var et samlingspunkt og et godt sted at handle i byen. Vi kendte vores kunder, og der blev hilst, snakket og flere gange kom der i forbindelse med højtider kunder med hjemmebag og hjemmelavede græskar. Når vi hver d. 24. i måneden sang julesange i butikken var der ofte et hyggeligt kor af kunder der sang med i gangene, og da strømmen gik i hele byen en fredag eftermiddag, var der kun en lille håndfuld kunder, der blev hjulpet ud af butikken gennem den analoge lagerdør. Resten gav sig bare til at snakke i skæret fra lomme- og cykellygter; for når nu strømmen var væk i hele byen, så kunne man jo heller ikke hæve penge i banken osv.

Må hellere lige skynde mig at tilføje, at det her VAR i det “nye årtusind” og ikke tilbage i 80’er eller 90’erne eller tidligere.

Det skete ofte, at vi gik hjem med sjove oplevelser på kontoen, og vi var samtidig sikre på, at vi havde sendt vores kunder ud i verden med et smil på læberne. 

Derfor var det også med et sjovt smil på læben, da jeg forleden gik hjem fra A-spjæt i Hjørring. Her leverede en ungarbejder ved kassen en af de der “sjove” kommentarer, der sikkert kun blev “sjov” fordi min hjerne er i stand til at overtænke og fortolke. Spurgte ganske høfligt, om jeg ville have min bon med? Da jeg svarede “nej tak”, svarede hun: “ må du have en god dag…” Så var det jo, at min hjerne tænkte, at hvad så nu, hvis jeg havde svaret ja tak? Skulle jeg så have en dårlig dag…?

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.