Stemmer i natten 1

Har altid været fascineret af stemmer – mange af min barn- og ungdoms helte har været karakteriseret ved at have stemmer, der var store, specielle og eller bare “dragende”.

Den første stemme var en lokal radiovært på et børneprogram, der hed 7-10, Frode Muldkjær. Det var programmer af 20 minutters varighed, så det passede lige med at jeg kunne høre det færdig, inden det var tid til at gøre sig klar til at komme i skole.  Havde masser af små føljetoner og gakkede indslag og var i mange henseender radio lavet i børnehøjde, hverken for pædagogisk eller “voksent”. 

Stemmen var stor, fyldig og “tryg” og man forsvandt helt ind i det univers, der flød ud af højttalerne.

Senere var det den “speedsnakkende” stemme-snitter, Kim Schumacher, der med TV-programmet Labyrint, radioprogrammerne “Studie 83-89“. En mand, en stemme, der var forud for sin tid i det statslige DR, men som samtidig gjorde samtiden fed!

Sideløbende med Kim var der også Alex Nyborg Madsen, der blandt andet med programmerne Erotica, lagde stemme til en del af min ungdom.

Da dagen, hvor mit eget tv på værelset oprandt, var noget af det første, jeg blev hooked på serien, En stemme i natten. Gary Cole er radioværten Jack Killian, der med hans radioprogram “Midnight Caller” oplever og formidler bagsiden af samfundet… Jeg var totalt fascineret!

Som den kvikke læser sikkert har bemærket, er der en rød tråd igennem det her, nemlig RADIO…! Finder vist aldrig helt den samme glæde ved TV’ets visuelle virkemidler, som den, hmmm kan man kalde det respekt? – jeg har for radioværter, der formår at lave den gode historie, der kan formidles ved stemmen alene.

Det lå derfor lige til stemmebåndet, at drømmene om at få lov til at indtage “æteren” skulle prøves…