I denne fagre, nye verden, hvor alt kan sælges, alt er til salg og det hele handler om rette pris, står menneskeheden overfor nye udfordringer:

1. Hvordan får jeg min annonce til at skille sig ud fra alle de 1.000 andre?
2. Hvad skal jeg skrive?
3. Er det nødvendigt at tjekke for stavefejl?

For nu at tage dem fra toppen af; Så ved vi jo fra de store, kommercielle kæder, at de benytter sig af super-duper-mega-federen begreber som markedsanalyse, fokusgruppe interviews, branding, relatability, og ofte er produkterne lige et smut forbi Uncle Grey eller andre slige “tryllekunstnere”, der kan piffe op under salget af diverse veganske surmælksproduker til øjenbrynspleje etc.

Dette sker ofte med store, farvestrålende billeder, der oser af livskvalitet, overskud, glæde, lykke og eufori; ofte ledsaget af “personlige” udtalelser, der skal få dig, forbrugeren til at opleve en menneskelighed bag annoncen.

Før var jeg tit træt om morgenen – men efter jeg er begyndt at bruge O’Maddies Senseketoseveganesiske skyr på mine øjenlåg har jeg fået det meget bedre.

Ovenstående er et frit opfundet eksempel, der ikke bevidst stiler efter at ramme specifikke brands, krænke immaterielle rettigheder eller intellektuel ejendom. (For risiko ved brug eller bivirkninger, henvises til din læge eller apoteker)

Ovenstående er noget af det sludder, vi som forbrugere stilles overfor i vores forsøg på at handle det, der i gammel tale kalde “vort daglige brød”, altså det, vi har behov for. Og hvor må man da sige, at vores behov har ændret sig… Ikke? For vi har jo behovet. Ikke? Behovet for alle de ting, der gør vores hverdag mere… MERE! Skyr til øjenbrynene, børsten til at ensrette vores bulgur, så den ser mere indbydende ud, den sarte te, de giver vores rynker et mere naturligt look og det kødfrie kød, der giver flere køer på markerne. Vi har behov for det. Vi ved det måske ikke, men det har vi, i hvert fald i følge fokusgruppe interviews.

Før interniettet blev rullet ud i hjemmene, kom posten af og til med datidens “hardcopy banner-annoncer”, nemlig kupon-kataloget! Et lille, glittet hæfte fyldt fra ende til anden med alt fra thermo-vinduer til sjovt sexlegetøj; reklamer for kongeligt porcelæn på abonnementsordning side om side med reklamer for dating-bureauer. Nemt var det, man skulle bare rive den lille kupon af, udfylde den og sende den med posten, så kom det hele hjem til dig (eller hvem nu end, man havde skrevet på som modtager af starttilbuddet på My Little Pony)

Tiderne skifter siges der… Måske. Men mål, middel og fokusgruppe skifter mere. I dag er vi så flinke til at hjælpe med den unøjagtighed, som kupon-kataloget uomtvisteligt havde problemer med: Hvem er interesserede i My Little Pony, hvem er til sjovt sexlegetøj, og hvem ser en mulighed i kombinationen?

Har nævnt fokusgrupper et par gange i dette skriv, og fokusgruppe er et godt redskab, hvor man tager det, der må forventes at være et repræsentativt udpluk af den målgruppe for “øjenlågs-skyr”. Sandsynligvis kvinder i alderen 45-55 år, mellem til høj indkomst, der har en interesse i deres udseende og som bekymrer sig om alderens spor på deres korpus. Disse sætter man så til at teste, om det her produkt kan sælges til dem, om de føler en værdiforøgelse ved at plastre produktet på øjenlågene, og de bliver bedt om at angive, om produktet er for dyrt, for billigt, om det smager godt, om pakningen er tiltrækkende, om de

I dag er det faktisk en videnskab og et KÆMPE marked, at kunne lave målrettet markedsføring; For hvem vil betale for at vise et produkt til nogen, der ikke gider købe det? Facebook er et genialt redskab til lige netop dette. Her kan firmaer nemlig købe “kupon-plads” i et hæfte, der er målrettet lige netop DIG! De ved, hvor gammel du er, hvor du bor, hvad du synes godt om, og hvilke links, du klikker på. Ved at “snage” i dine beskeder på messenger, ved de også, hvad du taler med dine venner om. Det giver et MEGET nøjagtigt indblik i dig som forbruger og mulig aftager af varer. Det er derfor Facebook er gratis. Fordi det, du betaler med, er oplysninger om dig selv! Og de fleste mennesker synes åbenbart at det er fedt at vide, hvilken skabslåge, de er, så derfor er der “konkurrencer/spil/tests” leveret af firmaer som blandt andet NAMETESTS, hvor du kan se dig selv som sodavandsdåse og se din gravsten. Når man læser det med småt, det du giver virksomheden lov til at vide om dig for at se et tilfældigt genereret billede, så er det ikke småting, og det er heller ikke uvæsentlige oplysninger omkring sig selv, man giver afkald på, som så lagres i en stor database et sted i “Skyen”.

Noget, der også driver Facebook, det er alle salgs-grupperne og Facebook Marketplace, hvor man som privatperson/virksomhed kan sælge varer til andre, der er med i gruppen, eller kommer forbi annoncen.

Jeg er specielt vild med salgsgrupper for elektronik – pc/hardware, for der er rigtig mange små sjove guldkorn at hente… Blandt andet er der rigtig mange pc’ere, der bliver solgt sammen med en faldskærm! Længe leve stavekontrol/autocorrect!

Har dog på det sidste også brugt lidt tid på at spekulere over, hvad den øgede aktivitet af fynske bilforhandlere på Facebook grunder i… Ser nemlig flere og flere annoncer, der helt klart må stamme fra det fynske. Der er enighed om at man ikke benytter sig af velkendte salgsfloskler som “Se her!”, eller “Ugens tilbud”. Nej, i stedet, er man gået i den anden grøft og i bedste bydeform opfordrer de til at “Ny’ synet”, der jo må være fynsk tale for nyd synet…